Årets Tjener 2017

Årets Tjener 2017

Årets Tjener 2017 blev Christian Neve fra Restaurant Domestic i København.

 

Den 21. marts 2017 kæmpede han på  Hotel- og Restaurantskolen i København mod fire andre af Danmarks dygtigste tjenere om at få en guldmedalje om halsen.


Med en kombination af intens koncentration og åben kommunikation med de særligt indbudte gæster, løb Christian Neve med sejren.


Sammen med den fornemme titel fik han overrakt en check på 40.000 kr.

Sølvmedaljen gik til Nicolai Martens fra Restaurant Kong Hans Kælder, mens Simon Bjerre-Pedersen fra Restaurant Tabu i Aalborg fik bronze for anden gang.

 

Årets Tjener dystede i kategorier som borddækning, Flambering og kunsten at blande den perfekte cocktail.