Beskæftigelsen i hotel- og restaurationsbranchen fortsætter sin stabile fremgang.

Nye beskæftigelsestal fra Danmarks Statistik viser, at der i oktober 2025 var 138.945 lønmodtagere i branchen. Det er en klar fremgang sammenlignet med oktober 2024, hvor beskæftigelsen lød på 135.173, og 132.762 beskæftigede i oktober 2023. 


Udviklingen betyder, at beskæftigelsen er vokset med knap 2,8 pct. fra 2024 til 2025 og med godt 4,6 pct. over to år.

For det samlede danske arbejdsmarked lyder beskæftigelsen i oktober på 3.082.405.

Bygger videre på stabil udvikling
Tallene vidner om et erhverv, der år for år har bygget oven på beskæftigelsen og formået at skabe flere arbejdspladser i hele landet.

Ifølge cheføkonom i HORESTA, Jonas Kjær, er udviklingen et udtryk for en stigende efterspørgsel og en tro på fremtiden i branchen.

”Når beskæftigelsen stiger år efter år, er det et klart tegn på, at hotel- og restaurationsbranchen står på et solidt fundament. Virksomhederne har formået at skabe flere arbejdspladser, selv i en periode de seneste år med høj inflation, et betydeligt omkostningspres og global usikkerhed,” siger Jonas Kjær.

Han peger samtidig på, at fremgangen også afspejler en fortsat høj efterspørgsel fra udenlandske gæster efter spændende turismeoplevelse, hotelbesøg og gastronomiske oplevelse. 

”Tallene understreger, at hotel- og restaurationsbranchen bliver ved med at udvikle sig og skaber unikke oplevelser for stadig flere danskere og udenlandske turister,” siger Jonas Kjær.

Med den løbende fremgang bekræfter hotel- og restaurationsbranchen endnu engang sin betydning som vækstmotor for dansk økonomi.

Jonas
Cheføkonom
Jonas Kjær

Bjarke Ingels Group tegner ny udvidelse af badehotel i Skagen

Rigmanden og storfiskeren Henning Kjeldsen står bag en markant udvidelse af det historiske Plesners Badehotel i Skagen. Projektet skal løfte hotellets kapacitet og profil, og det bliver den internationale tegnestue BIG, der skal stå bag det arkitektoniske udtryk.

HORESTA presser på for byrdelettelser i erhvervet

Organisationen har afleveret en liste med konkrete forslag til Folketingets Erhvervsudvalg. Ønsket er mindre bureaukrati og mere tid til drift og udvikling i hotel- og restauranterhvervet, lyder det fra HORESTAs politiske chef Maria Olafsson.

Stjernekok vender tilbage som køkkenchef på Søllerød Kro

Efter 15 års fravær er Jakob de Neergaard tilbage på Søllerød Kro, hvor han i sin tid genrejste køkkenet og sikrede kroens Michelin-stjerne. Nu tager han over efter Brian Mark Hansen og bringer klassisk fransk gastronomi tilbage til rødderne.

Log ind