Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

En domstol i Madrid har givet den spanske regering medhold i et krav mod Airbnb om at fjerne 65.935 annoncer for korttidsudlejning.

Sagen er rejst af den spanske forbrugerstyrelse (Dirección General de Consumo), som mener, at annoncerne bryder med regionale regler. Blandt andet mangler mange licensnumre eller korrekt angivelse af udlejertype, og nogle indeholder vildledende informationer.

Retten kræver, at mindst 5.800 af annoncerne fjernes omgående. De berørte boliger ligger i populære turistregioner som Madrid, Catalonien, Andalusien og De Baleariske Øer.

Platformen havde tidligere anket kravet, men dommen fastslår, at myndighederne har ret til at kræve overholdelse af lovgivningen. Ifølge forbrugsminister Pablo Bustinduy er yderligere tiltag mod udlejningsplatforme og mæglerfirmaer på vej.

Læs hele historien på Travelnews.dk

Kronborg Slot står over for stor renovering

Trompetertårnet på Kronborg Slot i Helsingør skal gennemgå en omfattende seksårig renovering. Projektet løber op i et trecifret millionbeløb og skal sikre bevarelsen af en vigtig del af Danmarks kulturarv.

Bjarke Ingels Group tegner ny udvidelse af badehotel i Skagen

Rigmanden og storfiskeren Henning Kjeldsen står bag en markant udvidelse af det historiske Plesners Badehotel i Skagen. Projektet skal løfte hotellets kapacitet og profil, og det bliver den internationale tegnestue BIG, der skal stå bag det arkitektoniske udtryk.

Log ind