Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Folketinget har vedtaget en ændring af markedsføringsloven, der skærper kravene til miljøpåstande i blandt andet turismebranchen.

Udsagn som "bæredygtig", "CO₂-neutral" og "miljøvenlig" skal fremover kunne dokumenteres med konkret bevis. Loven, der bygger på et EU-direktiv, skal sikre ensartet regulering og hindre vildledende markedsføring.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen oplyser, at formålet er at styrke forbrugerbeskyttelsen og fremme reelle grønne tiltag. Forbrugerombudsmanden har samtidig opdateret sin vejledning med præcise krav til dokumentation, blandt andet baseret på livscyklusvurderinger.

Det understreges, at virksomheder generelt bør undgå at bruge ordet "bæredygtig", medmindre de kan bevise, at produktet ikke forringer fremtidige generationers muligheder.

Læs hele historien på Turistmonitor.dk

Blog: Hvad skal der blive af København?

København står foran vigtige valg, der afgør hvilken slags hovedstad, vi ønsker. Turismen skaber vækst og arbejdspladser, og byen tiltrækker allerede gæster, som bruger den med omtanke. Derfor bør debatten handle om at udvikle byens styrker i stedet for at begrænse dem, lyder det fra HORESTA.

Log ind