Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Et netværk af omkring 170 lejligheder i København udlejes ifølge en ny kortlægning systematisk til turister og fungerer reelt som skyggehoteller. Lejlighederne, der formelt er registreret som helårsbeboelse, formidles via platforme som Airbnb og Booking.com.
Det er Jyllands-Posten, der på baggrund af offentlige data og oplysninger fra tidligere ansatte, har kortlagt strukturen, som opererer under navnet Nest Collective.
Ifølge juridiske vurderinger kan metoden være i strid med gældende regler, da boliger kun må anvendes til beboelse. Praksissen presser boligmarkedet og skaber ulige konkurrencevilkår for den professionelle overnatningsbranche, som længe har efterlyst politisk handling.
Nest Collective afviser at have overtrådt lovgivningen og fremhæver, at selskabet følger gældende regler og fungerer som administrator for ejerne. Sagen kommer dagen efter statsminister Mette Frederiksen i Folketingets åbningstale adresserede problematikken ved korttidsudlejning.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Direktørskifte på femstjernet luksushotel nær København
02-12-2025
-
Royal Arena solgt til Live Nation
02-12-2025
-
Direktørskifte på Hotel Randers: Henter profil fra Ruths Hotel
02-12-2025
-
Rekordmange passagerer i Københavns Lufthavn i november
02-12-2025
-
Økonom: Udenlandsk arbejdskraft og ældre trækker jobvæksten
02-12-2025
-
Ny filmrabat skal tiltrække turister og store produktioner
02-12-2025
-
Ny vikingerute skal lokke flere turister rundt i Danmark
02-12-2025
-
Store kæder fylder mere, og maden holder niveauet
02-12-2025