Efteråret viste, at når der ikke er restriktioner, så er efterspørgslen på produktet i turisme- og oplevelseserhvervet stor. Det betød, at manglen på arbejdskraft nåede et hidtil uset niveau, hvor mange virksomheder var nødsagede til at sige nej til omsætning på grund af manglende hænder.
HORESTA har gentagende gange efterlyst politiske løsninger på erhvervets rekrutteringsudfordringer, og i sin nytårstale adresserede statsminister Mette Frederiksen (S) problemet.
”I debatten om regeringens reformudspil har erhvervslivet ønsket, at det skal være lettere at få arbejdskraft udefra. Det er vi villige til at diskutere. Men vi skal gøre det klogt,” siger Mette Frederiksen.
HORESTA glæder sig over udmeldingen.
”Selvom restriktionerne fylder meget lige nu, så er der ingen tvivl om, at vi igen vil opleve rekrutteringsudfordringer stryge til tops over erhvervets største problemer, når restriktionerne bortfalder. Der er ingen grund til at vente med at udtænke de effektive løsninger, så vi pludselig igen står i en situation, hvor vi virksomhederne må afvise omsætning efter en bekostelig nedlukning,” siger Kristian Nørgaard, politisk direktør.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Hotel Koldingfjord udnævner to nye chefer
22-10-2026
-
Rasmus Munk bliver ambassadør for WWF
22-10-2026
-
Københavns hotelstop nærmer sig politisk behandling
22-10-2026
-
Fem danske hoteller får nye ejere
22-10-2026
-
Scandic tager afsked med mangeårig direktør
22-10-2026
-
Comwell henter ny direktør efter fyringsrunde
22-10-2026
-
Ny køkkenchef og restaurantchef skal udvikle Anneberg Spisehus
22-10-2026
-
Internationalt: EU gransker Booking.com efter svindelanmeldelser
22-10-2026