For et par måneder tilbage blev HORESTA gjort bekendt med, at mange af de foreløbige ejendomsvurderinger for campingpladser var helt urimeligt høje. Her havde flere modtaget en stigning på over 100 procent.
Derfor tog HORESTA kontakt til Skatteministeriet og aftalte med ministeriet at samle sagerne til bunke og sende dem til ministeriet. Her understregede ministeren desuden, at han har stor forståelse for bekymringen over de høje vurderinger.I forlængelse af dette forklarede skatteminister Jeppe Bruus, at de skæve vurderinger kan skyldes, at campinghytter på grund af BBR-koder får samme værdi som udstykninger til sommerhuse – og at der er tale om en systemteknisk problemstilling, som vil blive håndteret i forbindelse med udsendelsen af de endelige vurderinger.
Efterfølgende har HORESTA haft en god og konstruktiv dialog om det videre forløb, som betyder, at 150 campingpladser vil modtage et brev fra Vurderingsstyrelsen med nye, foreløbige vurderinger.
De nye vurderinger er dog stadig kun foreløbige.
Hvis I har spørgsmål til de nye vurderinger, eller hvis I er nogle, der undrer jer over, at vurderingen ikke er justeret, skal I rette henvendelse til Vurderingsstyrelsen.
I er også altid velkomne til at tage fat i politisk chef i HORESTA, Maria Olafsson.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Alchemist med opsigtsvækkende melding: Lukker fremover fem måneder om året
17-09-2026
-
Nyt femstjernet hotel åbner i Hornbæk
17-09-2026
-
Turistskat splitter politiske partier
17-09-2026
-
HORESTA efterlyser bedre kontrol med skyggehoteller
17-09-2026
-
HORESTA: Registreringspligt mangler i nyt lovforslag om korttidsudlejning
17-09-2026
-
Sidste danske regnskab: Just Eat forlader Danmark med underskud
17-09-2026
-
25 Hours løfter belægning og priser i København
17-09-2026