Om kun tre dage bliver hotel-, restaurant- og turisterhvervet sat i scene på en helt ny måde på Folkemødet. The Falcon Hotel i Sandvig bliver branchens samlingssted - her byder HORESTA sammen med Viva.com indenfor til alle, der har lyst til at netværke og gå i dialog.

Sammen skaber vi et unikt 3-dages event for hotel-, restaurant- og turisterhvervet med et line-up af aktiviteter. Blandt andet inviterer vi i fællesskab til et Garden Party, hvor der vil være rig mulighed for at netværke med branchefolk, politikere og andre interessenter.

Derudover arrangerer HORESTA en politisk debat med radiovært Sara Bro, hvor fire markante folketingspolitikere bliver udfordret af dilemmaer, som ledere i erhvervet præsenterer for dem. Debatten hedder “HORESTA & Dilemmaknuserne” og tager afsæt i det kendte DR P4-format “Sara og Monopolet,” hvor netop Sara Bro er vært. Afslutningsvis er der også arrangeret middagsselskaber for brancheprofiler og andre interessenter.

Hele projektet er kommet i stand via et strategisk partnerskab med Viva.com, der er Europas første betalingsudbyder med kortindløsning i 24 lande på +1165 devices.

Core Hospitality fastholder medarbejdere om vinteren med sprogkurser

Når hotelbelægningen falder om vinteren, kan det være svært at holde på medarbejderne. Hos Core Hospitality mener man at have fundet en løsning. Sprogkurser styrker internationale medarbejderes kompetencer og gør det samtidig muligt at beholde dem hen over skuldersæsonen.

Danske topplaceringer på World’s 50 Best styrker gastroturismen

Tre restauranter fra hovedstadsområdet har fået placeringer på The World’s 50 Best Restaurants 2026. Ifølge HORESTA kan den internationale anerkendelse tiltrække flere turister til Danmark og skabe omsætning i både hotelbranchen og det øvrige oplevelseserhverv.

Log ind