Første spadestik til den nye Hotel- og Restaurantskole er nu blevet en realitet med en uddeling på 266 mio. kroner fra Nordea-fonden. Projektet har et samlet budget på 600 mio. kr., og med fondens støtte er byggeriet nu fuldt finansieret og meget tæt på at kunne realiseres.
Den nye skole vil rumme kreative laboratorier, åbne køkkenhaver og sociale aktiviteter med maden i centrum, som skal forme fremtidens elever inden for gastronomi og service.
"Som en af verdens førende maddestinationer, hvor nytænkning og værtskab går hånd i hånd, er det utrolig vigtigt, at Hotel- og Restaurantskolen nu får mulighed for at løfte fagligheden og håndværket til nye højder. Den nye skole vil være med til at fremtidssikre vores erhverv, så Danmark kan forblive i verdenstoppen inden for service og gastronomi," siger viceadm. direktør i HORESTA, Jeppe Møller-Herskind.
Den nye skole bygges på et mindre område af skolens nuværende areal, hvor der i dag ligger gamle lagerhaller og skolehave. Den nye skole vil have orangeri på taget og urtehaver i grundplan.
Holder tidsplanen, er det forventningen, at den nye skole kan tages i brug i 2028. Indtil da fortsætter undervisningen i de eksisterende bygninger. Først efter indflytning i den nye skole vil den gamle bygning blive omdannet til boliger for blandt andet fremtidens hænder inden for gastronomi, service og værtskab.
Du kan læse meget mere om fremtidens Hotel-Restaurantskole på hrs.dk
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Flertal af danskerne ser positivt på turismen
19-12-2024
-
Danmark fører an med flest nye hotelværelser i Norden
19-12-2024
-
Wolt vil tilbyde lån til restauranter
19-12-2024
-
Ny liste skal skabe klarhed om certificeringer
19-12-2024
-
Vesterhavet slår rekord i udenlandske overnatninger
19-12-2024
-
Novo Nordisk overtager Strandhotel Røsnæs
19-12-2024
-
Sønderjysk hotel får nye ejere – genåbner i 2025
19-12-2024