Søndag aften var der fokus på arbejdsmiljøet på det danske arbejdsmarked på TV2 News.
Afsættet er en ny rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), som dokumenterer, at 440.000 danske lønmodtagere har et arbejdsmiljø, der enten er fysisk eller psykisk hårdt. Heraf har 59.000 et arbejdsmiljø, som både er fysisk og psykisk belastende.
I indslaget blev der bl.a. sat fokus på tjenerfaget og de krav, der følger med en travl hverdag tæt på gæsterne.
Tempo og gæstekontakt gør arbejdsmiljø endnu vigtigere
HORESTAs arbejdsmiljøchef, Vivi Nedergaard Lambert, var igennem live på TV2 News søndag aften. Her satte hun ord på det aktuelle billede i hotel- og restaurationsbranchen.
Hun pegede bl.a. på, at manglen på arbejdskraft mange steder fører til øget travlhed og et højere pres på medarbejderne.
Samtidig fremhævede hun behovet for et endnu stærkere fokus på at forbedre det psykiske arbejdsmiljø i branchen, hvor tempo, krav og gæstekontakt stiller store krav til medarbejderne.
Branchen arbejder målrettet
Samtidig understregede hun, at branchen ikke står stille. Tværtimod arbejdes der målrettet på brancheniveau med at styrke arbejdsmiljøet gennem kurser, undervisning og oplysning.
Vivi Nedergaard Lambert pegede desuden på en markant stigende efterspørgsel efter kurser og projekter målrettet mental trivsel. Her fremhævede hun bl.a. et samarbejdsprojekt med Netto og Velliv samt initiativet Mental trivsel på menuen, som bl.a. HORESTA har udviklet sammen med FOOD og Norion.
Indsatserne har til formål at give både ledere og medarbejdere konkrete værktøjer til at forebygge nedslidning, håndtere travlhed og skabe en sundere hverdag på arbejdspladsen.
TV2's fokus på arbejdsmiljø viser, at arbejdsmiljø er et emne med stor offentlig interesse. For HORESTA er det samtidig en vigtig anledning til at vise, hvordan branchen tager ansvar og arbejder systematisk for bedre vilkår i hotel og restauranterhvervet.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
-
HORESTA satte fokus på arbejdsmiljø på TV2 News
21-12-2025
-
HORESTA Play: Sovino Brands deler erfaringer med at optimere betalingsløsning
21-12-2025
-
Restaurationsbranchen viser styrke i 2025 trods pres på økonomien
21-12-2025
-
Beskæftigelsen i hotel- og restaurationsbranchen bygger videre på stærk fremgang
21-12-2025
PRESSEKLIP
-
Events uden bøvl: Nye regler letter vejen for udenlandsk arbejdskraft
19-12-2025
-
Lars Larsen Group planlægger nyt hotel
19-12-2025
-
Turismeforsker: 2025 var stabilt – 2026 kræver nytænkning og balance
19-12-2025
-
Arp-Hansen udskyder overtagelse af Brøndums Hotel
19-12-2025
-
Ny lukkelov skal styrke turismen i mindre byer
19-12-2025
-
Internationalt: Atari lancerer gaming-hotel
19-12-2025
-
Airbnb får millionbøde i Spanien for ulovlige boligannoncer
19-12-2025