Når livet tager en uventet drejning – enten ved at et barn mister livet, eller ved at et nyfødt barn må tilbringe sin første tid på hospitalet – har forældre brug for tryghed og tid. Med de seneste ændringer i barselsloven styrkes forældres ret til fravær og dagpenge i netop disse sårbare situationer.
Sorgorlov
Forældre der mister et barn, inden barnet fylder 18 år, eller får et dødfødt barn, har ret til 26 ugers fravær med dagpenge efter barnets død.
Dagpengeretten var tidligere betinget af, at beskæftigelseskravet var opfyldt, dog var der en undtagelse til opfyldelse af kravet i max to år. Det havde fx den betydning, at hvis medarbejderen havde modtaget tabt arbejdsfortjeneste i mere end to år, ville medarbejderen miste dagpengeretten. Det kunne være tilfældet, hvis medarbejderen havde haft pasningsorlov til at passe sit syge barn. Denne del er nu ophævet, så der ikke gælder en begrænsning på to år.
Ændringen gælder for forælder, der påbegyndte sorgorlov den 1. juli 2025 eller senere.
Indlagt med en nyfødt
Forældre, som er indlagt med deres nyfødte barn i de første 46 uger efter fødslen, har fra 1. januar 2026 ret til yderligere dagpenge i op 12 måneder til hver af forældrene. Dette er en væsentlig udvidelse i forhold til de samlede tre måneders dagpengeret, som forældrene pt. skal dele imellem sig.
Retten vil som noget nyt også gælde, når indlæggelsen sker helt eller delvist i hjemmet. Dvs. hvis det nyfødte barn udskrives, men fortsat behandles i hjemmet, vil denne del også kunne medregnes i fraværs- og dagpengeretten.
Ændringen gælder for børn, som fødes eller modtages den 1. januar 2026 eller senere.
Fælles for begge situationer
For begge situationer gælder, at fravær som udsættes eller forlænges pga. hospitalsindlæggelse med det nyfødte barn eller pga. sorgorlov, skal ikke længere være afholdt inden for 16 måneder efter barnets fødsel.
Juridisk chef i HORESTA Karina Lafrenz udtaler:
”Det er vigtigt at bemærke, at de to ændringer i barselsloven, som er beskrevet i denne artikel, ikke medfører en forøget betalingsforpligtelse for arbejdsgiver.”
Medlemmer kan kontakte HORESTA for nærmere rådgivning vedrørende barsel, orlov eller andre ansættelsesretlige spørgsmål. Ring da til HORESTAs juridiske call center på 35 24 80 40.

SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
HORESTA og Dansk Erhverv i fælles front: Airbnb skal under politisk lup
09-10-2025
-
Stor afsløring: Netværk af skyggehoteller i København
09-10-2025
-
Dansk burgerkæde rykker ud i verden: Hungry Dane åbner i Schweiz
09-10-2025
-
Ny hoteldirektør og ny køkkenchef til Gram Slot
09-10-2025
-
HORESTA: Politisk indgreb mod Airbnb kan være på vej
09-10-2025
-
Rejse- og turismesektoren har brug for millioner af nye ansatte frem mod 2035
09-10-2025
-
Spanien slår turismerekord trods protester mod overturisme
09-10-2025
-
Små portioner hitter i USA – ikke samme tendens i Danmark
09-10-2025
-
Bygningskrav kan tvinge Comwell-hotel i Lyngby til ændringer
09-10-2025
-
Ny attraktion på Lolland tiltrækker over 100.000 gæster
09-10-2025