Overenskomsten sætter rammerne for hverdagen på mange hoteller og restauranter. Men hvad betyder reglerne konkret for dig, der har ansvar for medarbejdere eller løn?
På HORESTAs OK-kurser den 1. og 2. december kan I få en praktisk gennemgang af hovedoverenskomsten med 3F. Vi stiller skarpt på ændringerne fra 2025 og tager fat i de spørgsmål, du og de øvrige deltagere møder i det daglige arbejde.
”Overenskomsten er utrolig vigtig for hverdagen for mange i branchen, men den kan være kompleks at forstå. På kurset går vi tæt på de situationer, hvor man som leder eller lønansvarlig har brug for at vide, hvad reglerne betyder, og hvordan I bruger dem,” siger Vivi Nedergaard Lambert, advokat og arbejdsmiljøchef i HORESTA.
Medbring spørgsmål fra hverdagen
På kurset kommer vi bl.a. omkring faggrupper, vagtplanlægning, aflønning, sygdom og barsel, lokalaftaler og fratrædelse. Undervisningen tager også udgangspunkt i de problemstillinger, I som deltagere oplever i jeres hverdag.
Kurserne er især relevante for jer, der har personaleansvar eller arbejder med løn og personaleadministration for medarbejdere omfattet af hovedoverenskomsten. I kan også deltage, hvis I allerede kender reglerne, men har brug for at få dem genopfrisket.
”Vi tager afsæt i deltagernes hverdag, så reglerne bliver konkrete. Derfor er det en god idé at tage dine spørgsmål med, hvad enten de handler om vagtplanen, sygdom, fratrædelse eller noget helt fjerde,” siger Vivi Nedergaard Lambert.
Vælg mellem København eller Jylland
Den 1. december i København underviser arbejdsmiljøchef Vivi Nedergaard Lambert.
Den 2. december i Jylland er underviseren juridisk chef Karina Lafrenz.
Begge kurser er heldagskurser fra kl. 9.00 til 16.00.
Læs mere og tilmeld dig kurset i København
Læs mere og tilmeld dig kurset i Jylland
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Hotel Koldingfjord udnævner to nye chefer
22-10-2026
-
Rasmus Munk bliver ambassadør for WWF
22-10-2026
-
Københavns hotelstop nærmer sig politisk behandling
22-10-2026
-
Fem danske hoteller får nye ejere
22-10-2026
-
Scandic tager afsked med mangeårig direktør
22-10-2026
-
Comwell henter ny direktør efter fyringsrunde
22-10-2026
-
Ny køkkenchef og restaurantchef skal udvikle Anneberg Spisehus
22-10-2026
-
Internationalt: EU gransker Booking.com efter svindelanmeldelser
22-10-2026