Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Melder trangen sig til et køligt glas hvidvin eller en økologisk øl, mens menuen fra Stedsans in the Woods indtages ved en sø i de svenske skove, kan ventetiden blive lang. Restauranten, der er drevet og stiftet af de danske ægtepar Flemming Hansen og Mette Helbæk har nemlig fået frataget sin alkoholbevilling, skriver Hallandsposten ifølge FødevareWatch.

Allerede sidste år trak den svenske instans samhällsbyggnadsnämnden bevillingen tilbage, fordi selskabet bag restauranten, Stedsans AB, havde rod i økonomien, fremgår det. Ejerne haltede bagud med indbetaling af skat og indlevering af årsregnskaber. Dertil var seneste bevilling til at servere alkohol givet i 2017, forud for en konkurs året efter åbningen af restauranten.

"Vi kan ikke drive Stedsans uden serveringstilladelse," siger Flemming Schiøtt Hansen til Hallandsposten. Han vil nu appellere dommen.

HORESTA kritiserer ny antiracismeplan for nattelivet

Regeringen vil straffe natklubber, der diskriminerer gæster, men HORESTA advarer om, at det kan bringe virksomheder i et alvorligt dilemma mellem sikkerhed og risikoen for at miste deres alkoholbevilling.

Dansk turisme vinder markedsandele i Norden

Danmark tiltrækker markant flere udenlandske turister end vores nordiske naboer. Særligt feriehusene oplever vækst drevet af tyske turister, mens geopolitik resulterer i markant tilbagegang i Finland.

Log ind