Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Når Sticks’n’Sushi-holdet åbner nye restauranter, gør de det altid med nogle principper for øje. Forretningen skal blandt andet sikres en loyal base af gæster, der bor i restaurantens nærområde - og derfor åbner Sticks’n’Sushi ikke i områder, hvor der primært kommer internationale turister. Det skriver Fødevarewatch.dk.

Andreas Karlsson, der er adm. direktør for sushi-kæden, sammenligner det at drive restaurant med at spille en vigtig fodboldkamp - og at gøre det dag ud dag ind.

”Det at drive restaurant er som at spille en pokalfinale hver dag. Tilmed en pokalfinale fra kl. 12, når du åbner, til lukketid og på 27 forskellige steder på en gang. Du skal sikre, at alle dine gæster går derfra og tænker, at det var en god oplevelse, og gerne vil komme igen,” siger han.

“Hvis du mister fokus fra den pokalfinale, du er ved at spille, kan ting sagtens gå galt. Vi har også tabt tingene på gulvet, men så har vi samlet dem op og lært, at vi ikke skal begå samme fejl igen. Og kan du arbejde med den mentalitet på restaurantniveau, kommer du til at klare dig godt,” fortsætter direktøren.

Læs hele historien på fødevarewatch.dk – kræver login

Forsker forventer naturligt fald i fødevarepriser snart

Fødevarepriserne kan falde svagt i de kommende år, vurderer fødevareforsker Henning Otte Hansen fra Københavns Universitet. Han forventer, at problemet med høje fødevarepriser for en gennemsnitsdansker kan være løst inden for et til to år.

Bocuse d’Or-profil bliver køkkenchef på Molskroen

26-årige Elisabeth Madsen bliver ny køkkenchef på Molskroen. Hun kommer med erfaring fra Bocuse d’Or, Svinkløv Badehotel og Falsled Kro og skal nu være med til at sætte retningen for kroens gastronomi.

HORESTA: AI får større rolle i restauranternes drift

69 pct. af restauranterne forventer, at AI og teknologi til optimering af drift og menu vil fylde mere de kommende år. Samtidig peger lige så mange på enkel mad af høj kvalitet og værdi for pengene som en central tendens.

Log ind