Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Den 17. maj er det tid til første officielle spadestik til Nordborg Resort på Als, der står til at åbne i slutningen af 2024 som en af Sønderjyllands største turistattraktioner, skriver Standby.dk.

Resortet får med anslået 200.000 turister om året og 300 nye arbejdspladser stor betydning for regionens turisme, beskæftigelse og dermed økonomi. Anlægsbudgettet er i første omgang sat til cirka 1,4 milliarder kroner for resortet. Det skal drives af Center Parcs Europe, som, ifølge projektbeskrivelsen, er den førende udbyder af familieferie i Europa.

Nordborg Resort bliver en slags nabo til Universe Science Park, der er finansieret af Danfoss, som har hovedkvarter på Als. Det er lokale milliardærer, der står bag resortet. Linak Holding har 70 procent, Bitten og Mads Clausens Fond, Danfoss-familien, ejer resten. Både Linak og Danfoss har hovedkvarter på Als.

Læs hele historien her.

Log ind