Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Siden åbningen i november 2021 har de tre A Place To bygninger i Esbjerg været et markant kendetegn for byen. Det BIG (Bjarke Ingels Group) tegnede hotel er hurtigt blevet et kendt og efterspurgt hotel i det vestjyske. Det skriver Jydske Vestkysten.

Så meget, at ejeren Heimstaden, nu udvider hotelkapaciteten markant ved at konvertere 97 boliger, som havde svært ved at få lejet ud, til hotelværelser. Samtidig overtager en af Danmarks største hoteloperatører, Core Hospitality, lejen og driften af hotellet.

Core Hospitality overtager driften af hotellet i løbet af andet halvår i 2024, men Core Hospitality vil allerede til september løfte sløret for hvilken international hotelkæde som hotellet fremover vil blive drevet under.

Den endelige ombygning forventes færdiggjort i starten af 2025.

Operatør holder tæt om nyt hotel i Esbjerg

Efter fusionen mellem Zleep og Core Hospitality har operatøren gjort sit indtog i Esbjerg. Selvom man ikke vil afsløre meget, spekuleres der i, at det drejer sig om et Marriott-brand, der særligt henvender sig til et ungt publikum.

Ejer har fået nøglerne til Hotel Ry

Det er en kæmpe lettelse at have hotelnøglerne i hånden, fortæller Michael Gadeberg fra ejendomsselskabet Hotel Ry, der nu leder efter nye forpagtere.

Log ind