Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Hotel Simested Kro i Himmerland genåbnede sidste år på bagkant af en konkurs og satte kæmpe-wienerschnitzelspisning på programmet i bestræbelserne på at skabe opmærksomhed omkring restauranten i den lille himmerlandske by med godt 200 indbyggere. Det skriver Nordjyske

Viceadministrerende direktør i Horesta, Jeppe Møller- Herskind, anerkender, at der skal tænkes utraditionelt for at tiltrække gæster - ikke mindst på mindre kroer i landdistrikterne.

Han fortæller, at brancheforeningen for nylig spillede ud med en række initiativer i forbindelse med et nyt landdistriktsudspil fra regeringen.

”Det gør vi i bestræbelserne på blandt andet også at hjælpe små kroer, der i den grad har en eksistensberettigelse, også fordi de fungerer som det lokale samlingssted og er omdrejningspunkt for det sociale liv i landsbyerne og har i forbindelse med landdistriktsudspillet f.eks. budt ind med bedre adgang til lånekapital, lempelse af planloven samt mulighed for at få elbilen ladet op,” siger Jeppe Møller-Herskind.

Ny rekord: 150.000 arbejder på hoteller og restauranter

Beskæftigelsen i hotel og restaurantbranchen nåede i juli 152.743 personer, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Det er ny brancherekort, og så er det knap 7.000 flere end året før. Internationale medarbejdere står for næsten halvdelen af fremgangen.

Vester Skerninge Kro henter ny køkkenchef

Jesper Würtz er tiltrådt som ny køkkenchef på Vester Skerninge Kro, hvor han skal videreudvikle kroens klassiske køkken med større fokus på lokale råvarer. Den erfarne kok vender dermed tilbage til Sydfyn, hvor hans karriere begyndte for næsten 30 år siden.

Hotel- og restaurantbranchen runder 150.000 ansatte

Hotel- og restaurantbranchen har passeret 150.000 ansatte, viser nye beskæftigelsestal for juli. HORESTA glæder sig over branchens stærke jobvækst og fremhæver internationale medarbejderes store betydning for fremgangen.

Log ind