Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Selvom vejret har været omskifteligt, oplever Bakken i Dyrehaven en stabil sæson med et forventet besøgstal på omkring 1,8 mio. gæster.

Presseansvarlig og kommerciel chef Ulrik Nissen betegner sommeren som typisk dansk og peger på, at det giver et naturligt flow af gæster uden store udsving. Forlystelsesparken, der i år markerer sin 443. sæson, har oplevet god aktivitet trods konkurrence fra udlandsrejser, og den forventer fortsat travlhed, selv når skoleferien slutter.

Programmet i sensommeren byder blandt andet på koncerter og underholdning fra kendte navne samt efterårets Halloween-satsning.

Samtidig tiltræder Malina Lebrecht Hye som ny adm. direktør. Hun kommer fra en stilling i Bella Center-gruppen og afløser Ole Andersen, der fratrådte tidligere på året.

Læs hele historien på Turisme24

Odense oplever markant vækst i turismen

Odense har haft væsentligt flere overnatninger end landsgennemsnittet hen over sommeren. Det skyldes en målrettet indsats og strategiske investeringer i byens kultur- og oplevelsestilbud.

11 mio. kr. afsat til at styrke dansk kulturturisme

Regeringen tager første skridt i ny satsning på kulturturisme med konkrete anbefalinger og millionbevilling fra turismereserven. Fokus er på helårsturisme, samarbejde og international markedsføring.

Log ind