Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Strandhotellet Blokhus er pr. 1. december blevet optaget i Small Danish Hotels som det syvende SDH Premium Hotel i Danmark. Hotellet, der åbnede i 2017, har med sine 37 værelser og eksklusive rammer markeret sig som et moderne badehotel med nostalgiske referencer.

Ifølge hoteldirektør Casper Frederiksen er tilknytningen til kæden en strategisk prioritet, der skal øge kendskabet og styrke markedsføringen - især i skuldersæsonen. Hotellet har oplevet stor interesse fra både danske og udenlandske gæster, og samarbejdet med SDH forventes at sikre bredere markedsadgang og fagligt fællesskab. Hotellets arkitektur og stemning er inspireret af tv-serien ’Badehotellet’ og bygger på ægteparret Ebdrups vision om at skabe et eksklusivt helårshotel tæt på Vesterhavet.

Rungstedgaard udvider mødekoncept med nye oplevelser

Rungstedgaard udvider sit mødekoncept ”Det lille ekstra” med fem nye aktiviteter, der skal skabe mere energi, nærvær og fællesskab omkring mødedagen. Natur, gastronomi og hotellets beliggenhed er omdrejningspunktet.

SKI vil have 267 hoteller med i ny milliard-aftale

Staten og Kommunernes Indkøbsservice vil indgå aftaler med op til 267 hoteller i Danmark, Grønland og på Færøerne. Den nye hotelaftale har en estimeret kontraktværdi på 1,085 mia. kr. og kan løbe i op til seks år.

Log ind