Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Åbningen af Femern-forbindelsens vejdel mellem Danmark og Tyskland ser ikke længere ud til at ske i 2029, som ellers planlagt. Det meddeler bygherren Sund & Bælt, som peger på forsinkelser i klargøringen af det specialbyggede fartøj IVY.
Fartøjet skal nedsænke de store tunnelelementer, men er endnu ikke færdigtestet og godkendt, hvilket har sat projektet halvandet år bagud.
Femern Bælt-tunnelen bliver med sine 18 kilometer verdens længste sænketunnel, og projektets kompleksitet skaber uforudsete udfordringer.
Ifølge adm. direktør i Sund & Bælt, Mikkel Hemmingsen, er IVY en prototype med avanceret teknologi, og det har vist sig mere tidskrævende end forventet.
Mens det danske jernbaneanlæg følger tidsplanen, er de tyske jernbaner forsinkede til mindst 2032. Konsekvensen er, at fuld åbning af både vej- og togforbindelse kan ligge flere år ude i fremtiden. Sund & Bælt afventer resultaterne af de første nedsænkninger, før en ny tidsplan kan fastlægges.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Finanslov sender millioner til attraktioner og oplevelsesprojekter
24-10-2025
-
Direktørstop på Plesners Badehotel efter få måneder
24-10-2025
-
Vismænd: Råderummet er 32 mia. kr. mindre end oplyst
24-10-2025
-
Noma og Novonesis går sammen om nye smagsløsninger
24-10-2025
-
Aros sætter åbningsdato for prestigeprojekt
24-10-2025
-
Ny evaluering viser manglende kontrol med korttidsudlejning
24-10-2025
-
Erfaren leder vender tilbage til Charlottehaven
24-10-2025