Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Udmeldingen om, at 43 mio. kr. nu fordeles til landets regionale udviklingsplaner, vækker stor tilfredshed i turismens bagland. Midlerne skal ifølge turismeminister Morten Dahlin styrke helårsturisme, vækst og samarbejde på tværs af kommunegrænser.

I flere destinationer, herunder Jyllands Vestkyst og Sjælland og Øerne, vurderes støtten som et vigtigt løft, der allerede har vist sig at kunne omsættes til konkrete resultater.

Martin Perregaard-Bitsch fra Destination Trekantområdet understreger, at midlerne hurtigt kan aktiveres lokalt. På Vestkysten ser Peter Krusborg investeringen som en mulighed for at til

trække private aktører, mens Johanne Bugge fra Destination Himmerland kalder støtten afgørende for at sikre fremdrift i arbejdet med at styrke turismeproduktet.

Flere fremhæver, at beløbet burde være højere – men ser det som en tydelig prioritering af turismeudvikling fra politisk hold.

Læs hele historien på Turistmonitor

Jeppe Møller-Herskind bliver ny administrerende direktør i HORESTA

HORESTA har forfremmet Jeppe Møller-Herskind til administrerende direktør. Som vicedirektør har han gennem de seneste år været en central del af organisationens medlemsvækst og kommercielle udvikling. Han har desuden været branchens synlige stemme i medierne på mange af de politiske dagsordener. Samtidig med udnævnelsen udvides HORESTAs direktion med juridisk direktør Karina Lindewald.

Saint Clara fyrer op under HORESTA After Hours

Når HORESTA den 30. oktober samler branchen i Øksnehallen bliver det ikke kun med faglige indlæg fra branchefolk og keynote speakers. Vi kan nu løfte sløret for, at popikonet Saint Clara indtager scenen til HORESTA After Hours.

Log ind