Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

80 pct. af medarbejderne på Hotel Dagmar er under 30 år. Ifølge hoteldirektør Allan Jakobsen bygger strategien blandt andet på tydelig forventningsafstemning, plads til fejl og fokus på en tryg arbejdskultur med gode personlige relationer.

Hotellet rekrutterer blandt andet via sociale medier og Ribe Katedralskole. Allan Jakobsen oplyser, at sygefraværet er halveret på to år, siden strategien blev ændret.

Erfaringerne har også vakt interesse hos Danske Hoteller A/S, som Hotel Dagmar er en del af. Administrerende direktør Nina Carlslund fortæller, at de øvrige hoteller i kæden henter inspiration fra Hotel Dagmars tilgang til unge medarbejdere og videndeling.

Læs hele historien på Standby.dk

Bühlmann Hotels skal drive kommende hotel i Nordhavn

Et nyt hotel med mindst 360 enheder ventes at åbne i Københavns Nordhavn i slutningen af 2029. Bühlmann Hotels har udviklet konceptet og skal stå for driften, mens AKF og PensionDanmark står bag byggeriet.

Dorte Krak stopper som adm. direktør i Arp-Hansen

Robert Thomsen overtager 1. november posten som administrerende direktør for Arp-Hansen Hotel Group efter Dorte Krak. Den hidtidige topchef fortsætter som arbejdende næstformand med ansvar for blandt andet ejendomsudvikling og strategiske samarbejder.

Log ind