Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Amsterdam har lanceret en ny pakke af tiltag for at imødegå overturisme og skabe bedre balance mellem lokale og besøgende.

Fra 1. januar 2026 er den samlede hotelbeskatning i byen steget til 33,5 pct. som følge af en forhøjelse af momsen på korttidsophold. Samtidig vil etablering af nye turistbutikker i centrum kræve kommunal tilladelse, og byen overvejer yderligere forhøjelser af turistskatten, hvis antallet af overnatninger ikke bringes under 20 millioner.

En ny ejendomsfond skal muliggøre kommunale tilbagekøb af ejendomme for at sikre flere boliger og mindske kommercielt pres. Også dagsturister kan i fremtiden mødes af højere afgifter via en udvidet underholdningsskat.

Læs hele historien på Travel News

Helsingør søger titel som kulturhovedstad

Byrådet har afsat midler til at udarbejde en ansøgning om at blive Europæisk Kulturhovedstad 2032. Flere danske byer har meldt deres interesse. Den endelige afgørelse træffes næste år.

Regeringen fordeler 92 mio. kr. til bymidter

Erhvervsministeriet udmønter sammen med indstillingsudvalget anden og sidste runde af midler til bæredygtig byudvikling. 17 byer får del i støtten, der skal styrke handel, fællesskab og lokal udvikling i udfordrede bymidter.

Log ind