Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Den seneste rekrutteringssurvey fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viser, at 33 pct. af stillingsopslagene i hotel- og restaurationsbranchen i perioden marts til august 2025 var forgæves – svarende til 6.170 stillinger.

Det er et lille fald fra 35 pct. året før, men placerer stadig branchen som en af de mest pressede på området. 15 pct. af stillingerne blev slet ikke besat, mens 18 pct. blev besat med en anden profil end ønsket.

Ifølge HORESTAs cheføkonom Jonas Kjær udgør manglen på arbejdskraft en reel stopklods for vækst. Organisationen opfordrer til bedre adgang til international arbejdskraft samt flere faglærte gennem opkvalificering og uddannelse, så branchens potentiale kan realiseres.

Læs hele historien på Turisme24

Brancheoptimisme i 2026 trods global uro og stigende omkostninger

Dansk turisme går ind i 2026 med rekordhøjt forbrug og høj beskæftigelse. HORESTAs direktør Jeppe Møller-Herskind fremhæver særligt gastroturisme og politisk opbakning som drivkræfter. Trods inflation og global uro oplevede dansk turisme et stærkt 2025.

Turismebranchen blandt de største jobskabere i Danmark

Hotel- og restaurationsbranchen har haft markant jobvækst siden 2022 og spiller en vigtig rolle i den samlede danske beskæftigelse. HORESTA fremhæver branchens betydning og behovet for international arbejdskraft.

Log ind