Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

En ny medlemsundersøgelse fra HORESTA viser, at 78 pct. af hotellerne vurderer deres økonomiske situation som positiv eller meget positiv.
Ifølge cheføkonom Jonas Kjær giver det ro til drift og udvikling. Næsten 60 pct. forventer en omsætningsvækst i 2026, mens kun 21 pct. forventer et fald. Undersøgelsen ligger i forlængelse af tidligere målinger, hvor et flertal af hotellerne angav forbedret bundlinje i 2025.

HORESTAs administrerende direktør Jeppe Møller-Herskind ser tallene som udtryk for en robust branche med stærk efterspørgsel.

Læs hele historien på Turistmonitor

Villa Provence går efter Michelin-nøgle i Aarhus

Omkring 1.000 nye hotelværelser er på vej i Aarhus, men Bühlmann Hotels ser fortsat plads til mindre luksushoteller. Boutiquehotellet Villa Provence vil styrke sin position på markedet med ambitionen om at opnå en Michelin nøgle.

Landsretten afviser anke om syv skyggehotellejligheder

Østre Landsret har afvist en anke fra Dehn-A ApS i en sag om syv københavnske lejligheder, som Københavns Byret fandt blev brugt til ulovlig korttidsudlejning. Dermed står byrettens afgørelse om, at selskabet straks skal fraflytte lejlighederne, ved magt.

Nye tal: Korttidsudlejning vokser markant i Danmark

Antallet af overnatninger via Airbnb, Booking.com og Expedia er steget 75 pct. siden 2019. HORESTA efterlyser bedre adgang til data, så myndighederne kan kontrollere, om reglerne for korttidsudlejning bliver overholdt.

Log ind