Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Four Seasons skal drive det kommende hotel i Laksegade, hvor Danske Bank tidligere havde hovedsæde. Det bliver hotelkædens første åbning i Norden.

Hotellet udvikles af Thylander A/S og KanAm Grund Group og kommer til at omfatte mere end 100 værelser fordelt på omkring 22.000 kvm. Investeringen i hotelprojektet alene ventes at overstige 1 mia. kr., mens hele udviklingsprojektet i området forventes at løbe op i mere end 4 mia. kr.

Ifølge adm. direktør i Thylander A/S, Bjarke Mikkelsen, er Four Seasons valgt blandt andet på grund af kædens fokus på lokal forankring og samarbejde med lokale arkitekter og designere.

Projektet omfatter både Erichsens Palæ og bygninger på den modsatte side af Laksegade. Hotellet ventes opført som anden etape af det samlede projekt med mulig byggestart i 2027 og færdiggørelse i 2028.

Læs hele historien på Børsen

Læs også mere hos Standby

Læs også mere hos Turistmonitor

Villa Provence går efter Michelin-nøgle i Aarhus

Omkring 1.000 nye hotelværelser er på vej i Aarhus, men Bühlmann Hotels ser fortsat plads til mindre luksushoteller. Boutiquehotellet Villa Provence vil styrke sin position på markedet med ambitionen om at opnå en Michelin nøgle.

Landsretten afviser anke om syv skyggehotellejligheder

Østre Landsret har afvist en anke fra Dehn-A ApS i en sag om syv københavnske lejligheder, som Københavns Byret fandt blev brugt til ulovlig korttidsudlejning. Dermed står byrettens afgørelse om, at selskabet straks skal fraflytte lejlighederne, ved magt.

Nye tal: Korttidsudlejning vokser markant i Danmark

Antallet af overnatninger via Airbnb, Booking.com og Expedia er steget 75 pct. siden 2019. HORESTA efterlyser bedre adgang til data, så myndighederne kan kontrollere, om reglerne for korttidsudlejning bliver overholdt.

Log ind