Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Rox Resort i Køge har fået kritik fra Fødevarestyrelsen efter flere kontrolbesøg i januar og februar. Hotellet blev i marts tildelt en sur smiley samt en bøde på 15.000 kr., skriver Sjællandske Nyheder.
Ifølge de offentligt tilgængelige kontrolrapporter handlede den første indskærpelse blandt andet om manglende håndsæbe og håndsprit i barområdet, hvor der blev håndteret fødevarer.
Ved et senere kontrolbesøg blev hotellet gjort opmærksom på mangler i udførelsen af egenkontrol. Det var opfølgningen på dette forhold, der udløste den sure smiley og bøden.
Hoteldirektør Carl Hegestad oplyser i et skriftligt svar til Sjællandske Nyheder, at hotellet tager sagen meget alvorligt, og at situationen langt fra er tilfredsstillende.
Rox Resort åbnede i november sidste år og blev tidligere i år nævnt på mediet Travel + Leisures liste over verdens 100 bedste nyåbnede hoteller.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Ægtepar bag Restaurant Jordnær åbner vinbar i København
23-10-2026
-
Stays ekspanderer til udlandet
23-10-2026
-
Tre naturnationalparker udvides: Mere natur skal give nye oplevelser for turister
23-10-2026
-
Ny måling: Danskerne er fortsat bekymrede for økonomien
23-10-2026
-
Dansk dobbeltsejr ved EM for konferencekokke
23-10-2026