Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Danske Hoteller oplevede fremgang i flere nøgletal i 2025. Ifølge kædens årsregnskab steg nettoomsætningen til 419,9 mio. kr., hvilket er 6,3 pct. højere end i 2024, hvor omsætningen var 395 mio. kr. Det er samtidig første gang, at hotelkæden passerer en samlet omsætning på over 400 mio. kr.

Resultatet før skat steg til 15 mio. kr., hvilket er 30 pct. højere end året før, hvor overskuddet var 11,5 mio. kr. Resultatet ligger dog fortsat under niveauet i 2021, 2022 og 2023.

I løbet af 2025 investerede Danske Hoteller 108 mio. kr., hvilket ifølge årsrapporten er første gang, at selskabet investerer et trecifret millionbeløb på ét år.

Samtidig udvidede kæden porteføljen med Hotel Kirstine i Næstved, opførte en tilbygning ved Hotel Ansgar i Esbjerg og købte restauranten Weiss Stue i Ribe. Nina Carlslund tiltrådte desuden som administrerende direktør i august.

Læs hele historien på Turisme24

Læs også mere hos Turistmonitor

Søvnturisme vinder frem blandt danskerne

Flere danskere vælger ferier med fokus på ro, velvære og bedre søvn. Hos rejsearrangøren Sunweb er efterspørgslen på hoteller med særlige søvnfaciliteter steget markant de seneste år.

Hotel i Horsens får DGNB guld-certificering

Four Points Flex Horsens har opnået DGNB guld-certificering som en del af Recharge City i Horsens. Certificeringen anerkender løsninger inden for miljø, økonomi og sociale forhold og skal dokumentere ansvarlig ejendomsudvikling og lavere miljøbelastning – og spiller samtidig godt sammen med Green Key.

Nimb kåret som årets hotel i Danmark

Det københavnske luksushotel Nimb har modtaget Falstaff Hotel Awards 2026 som årets danske hotel. Prisen blev uddelt ved en ceremoni i Stockholm med deltagelse af hotel- og restaurantprofiler fra hele Norden og Baltikum.

Log ind