Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Orkla Danmark tager positivt imod regeringens forslag om et loft over virksomhedernes udgifter til producentansvaret for emballage. Adm. direktør Simon Mosegaard Fibiger kalder indgrebet godt og tiltrængt, men understreger, at de administrative byrder fortsat er en udfordring.

Virksomhedernes samlede årlige udgifter var oprindeligt forventet at blive knap 1,1 mia. kr., men regningen er steget til omkring 1,6 mia. kr. Det nye loft skal bringe udgifterne tættere på det forventede niveau.

Producentansvaret trådte i kraft 1. oktober 2025 og betyder, at producenter betaler for indsamling og genanvendelse af emballageaffald. Simon Mosegaard Fibiger peger blandt andet på kravene om at registrere og dokumentere forskellige emballagedele på hvert produkt som en omfattende administrativ opgave.

Læs hele historien på FødevareWatch

Dansk dobbeltsejr ved EM for konferencekokke

Anne Brohus fra Hotel Vejlefjord og Trine Thybo Rasmussen fra Munkebjerg Hotel har vundet guld ved EM for konferencekokke i Tyskland. De to kokke skal nu repræsentere Europa ved VM i USA i marts 2027.

Rasmus Munk bliver ambassadør for WWF

Stjernekokken fra Alchemist skal som ny ambassadør for WWF Verdensnaturfonden arbejde med naturvenlige fødevarer. Samarbejdet skal bidrage til at udvikle løsninger, der mindsker fødevareproduktionens belastning af natur og klima.

Log ind