Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

De 12 medlemmer af Foreningen af Forlystelsesparker i Danmark (FFD) havde i 2025 samlet 1,3 mio. overnattende gæster. Parkerne råder over næsten 1.000 indendørs værelsesenheder, 739 campingpladser og 184 teltpladser.

Ifølge foreningens formand, Søren Kragelund, har overnatning gjort parkerne til selvstændige feriedestinationer. Flere udvider kapaciteten, og Djurs Sommerland forventer at åbne 125 overnatningspladser i 2028.

Søren Kragelund ser desuden muligheder i erhvervsturisme uden for højsæsonen. Fårup Sommerland har eksempelvis haft succes med konferencer på sit helårsåbne hotel.

Læs hele historien på Turistmonitor

København blandt Europas billigere hotelbyer i lavsæsonen

Et nyt prisindeks placerer København i den billigere halvdel af 16 europæiske storbyer, når det gælder hotelovernatninger i januar og marts. Hovedstaden er billigere end blandt andet London, Amsterdam og Paris, mens Berlin og Prag har lavere priser.

Anni Matthiesen vender tilbage som turismeordfører

Venstre har fordelt ordførerskaberne på ny, og Anni Matthiesen overtager igen ansvaret for turismeområdet. Hun fremhæver turismens betydning for lokale arbejdspladser, erhvervsudvikling og vækst i hele Danmark.

Log ind