HORESTA har gennem en længere periode fulgt området meget nøje og arbejder fortsat for, at flere kommuner end tilfældet er i dag inddrager relevant branchekyndighed. Det er HORESTAs opfattelse, at det er nødvendigt at inddrage branchekyndighed eventuelt i et bevillingsnævn i alle landets kommuner.

Alkoholpolitik

Publikationen Ansvarlig Udskænkning beskriver metoden ”Ansvarlig Servering”, der sikre at alkoholbevillinger og lejlighedstilladelser administreres med et alkoholforebyggende sigte, og sådan at både ønsker om et godt erhvervsmiljø og forventninger om et trygt natteliv i lokalområdet tilgodeses.

Bevillingsnævn

HORESTA har gennem en årrække fulgt området meget nøje og arbejder fortsat for, at flere kommuner, end tilfældet er i dag, inddrager branchekendskab. Det er HORESTAs klare opfattelse, at det er tvingende nødvendigt med branchekendskab i alle landets kommuner. Alene antallet af bevillinger, i selv de mindste kommuner i den nye struktur, fordrer oprettelsen af bevillingsnævn. 
 
En anden effekt af at have fokus på bevillingsarbejdet er, at man får et glimrende instrument til at sætte ind over for sort arbejde, som desværre alt for ofte ses i branchen. 
 
Brancherepræsentanter er en meget vigtig del af arbejdet i bevillingsnævnet, da de med deres store faglige indsigt kan sikre, at regnskaber, koncepter og beskrivelse af virksomheden sandsynliggør en bæredygtig virksomhed. Branchens normtal er en vigtig faktor i den vurdering. HORESTA indsamler branchens tal og skaber derved et redskab til at vurdere en ansøgeres forventninger om indtjening m.v. HORESTA har et tæt samarbejde med politimesterforeningen og har der belæg for, at et sundt restaurationsmiljø skaber de bedste rammer for samarbejde mellem virksomheder og myndigheder. Det har betydning, når man skal håndtere ordensmæssige problemstillinger og eventuelle udfordringer i forhold til byens unge. 
 
Vil du have en brancherepræsentant, konkret brancheviden eller blot en uformel drøftelse af bevillingsarbejdet i din kommune, er du velkommen til at kontakte os.

Bevillingsseminar

Vores program bliver hele tiden udvidet med nye indgangsvinkler til, hvordan man som bevillingsnævnsrepræsentant skal gribe tingene an.

Såfremt du ønsker at høre yderligere, er du velkommen til at rette henvendelse til os. Har du nogle spørgsmål eller forslag til punkter, der kunne være relevante at drøfte på et nyt seminar, er du ligeledes velkommen til at kontakte os. Du kan bruge kontaktoplysningerne, som du finder nedenfor.

 

20240521 DSC09919
Erhvervsjuridisk chef
Kaare Friis Petersen

Download for medlemmer
Ansvarlig Udskænkning

Sundhedsstyrelsen har udgivet publikationen ”Ansvarlig Udskænkning”, der er tænkt som inspiration til de af landets kommuner, der ønsker at arbejde med ansvarlig servering. 

Dette indhold er kun synligt for medlemmer af HORESTA. Vores eksperter rådgiver vores medlemmer inden for hoteller, restauranter og turismevirksomheder om alt fra jura og fødevarer til miljø, økonomi & politik. Hvis du vil have glæde af vores viden, er du meget velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak.