Uffe Høeg Johansen fra Hindsgavl Slot blev torsdag valgt som nyt medlem af HORESTAs bestyrelse. Han afløser Christoffer Knuth fra Knuthenborg Safaripark.
Uffe Høeg Johansen har været administrerende direktør på Hindsgavl Slot i lidt over ti år. Han tiltrådte netop som finanskrisen holdt sin indtog i branchen. I dag er krisen historie, og hotel- og konferencecentret ved Middelfart er veldrevet forretning. Det dokumenteres blandt andet ved, at Hindsgavl de seneste to år har modtaget Møde & Event Awarden. I 2017 for landets bedste service og i år for at have de bedste lokaler.
Uffe Høeg Johansen er i forvejen formand for HORESTAs uddannelsesudvalg og for HORESTA Region Syddanmark.
Christoffer Knuth Christoffer genopstillede ikke til bestyrelsesposten, idet han ønsker at hellige sig arbejdet i Knuthenborg.
På HORESTAs repræsentantskabsmøde var der i øvrigt genvalg til flere af bestyrelsesmedlemmerne.
Allan Agerholm (BC Hospitality Group), Hilding Hvid (Gjerrild Kro) og Georg Sørensen (Messecenter Herning) blev valgt for to år til såvel HORESTA brancheforenings og HORESTA Arbejdsgivers bestyrelser.
Sonja Dive-Dahl (Radisson Hotel Group) og Lars Mouritzen (Restaurant Papegøjehaven og Rønnes Hotel) blev genvalgt for et år til HORESTA Brancheforenings bestyrelse.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Admiral Hotel satser på møder og events
20-02-2026
-
Milling Hotel Vejle klar til næste skridt
20-02-2026
-
Regeringen fordeler 92 mio. kr. til bymidter
20-02-2026
-
Topbureauer samles til erhvervsturisme forum
20-02-2026
-
Turismeboom styrker landdistrikter – men udfordringer består
20-02-2026
-
Stor feriemesse for rejsebranchen skudt i gang i Messecenter Herning
20-02-2026
-
Temadag skal sætte retning for vandreturisme
20-02-2026