Alle HORESTAs medlemsvirksomheder modtager i uge 8 en opkrævning til Hotel-, Restaurant- og Turisterhvervets (HRT) Kompetenceudviklingsfond og Samarbejdsfonden.
PensionDanmark opkræver 1,63 promille af lønsummen til HRT-Kompetenceudviklingsfonden og 3,96 promille af lønsummen til Samarbejdsfonden. Opkrævningerne sker på baggrund af jeres indbetalte pensionsbidrag, og derfor opkræves pengene altid bagud. Opkrævningen for 1. halvår 2024 vil blive sendt ud i august 2024.
Opkrævningen i uge 8 vedrører 2. halvår 2023. Sidste frist for indbetaling er den 14. marts. Opkrævningerne til fondene sker halvårligt.
Tjek opkrævninger direkte i e-Boks
Er din virksomhed tilknyttet e-Boks, får du opkrævningerne direkte via e-Boks. Virksomheder, der ikke er på e-Boks, får opkrævningerne med posten.
Vær opmærksom på, at hvis du tilgår e-Boks via virk.dk, ser du kun post fra det offentlige med mindre du har godkendt post fra private afsendere. Derfor anbefaler PensionDanmark, at du tilgår e-Boks direkte via e-Boks.dk.
Søg om tilskud til efteruddannelse på pension.dk
HRT-kompetenceudviklingsfond, der administreres af PensionDanmark Uddannelsesfonde A/S, yder tilskud til medarbejdernes efteruddannelse. Tilskud søges direkte på pension.dk under uddannelse. Her er der også en liste over samtlige kurser, virksomheder kan søge tilskud til samt information om satserne på tilskuddet.
Du kan læse mere om tilskuddene her.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Finanslovsaftale: Millioner til lokale turismeprojekter
22-11-2024
-
Forretningsrejser ser mod vækst og bæredygtighed i 2025
22-11-2024
-
HORESTA Årsdag 2024: Minister - Turisme er godt for hele Danmark
22-11-2024
-
Kunstig intelligens ændrer kravene til hospitality
22-11-2024
-
HORESTA Årsdag 2024: AI skal løfte branchen – ikke erstatte det menneskelige
22-11-2024
-
Nordsjælland på listen over verdens bedste rejsemål i 2025
22-11-2024
-
Generationsskifte hos Albatros Travel
22-11-2024
-
B&B Hotels fejrer nyt hotel i Aalborg
22-11-2024