Sommeren er så småt på vej og dermed er det tid til at planlægge sommerferien både for elever og alle andre medarbejdere.

Medarbejdere har ret til at holde tre ugers ferie i træk i perioden maj til september. Denne periode kaldes hovedferieperioden. Hvis medarbejderen og arbejdsgiveren ikke kan blive enige om, hvornår ferien skal afholdes, kan arbejdsgiveren placere ferien.

Hvis arbejdsgiveren vil placere hovedferie, uden at medarbejderen er enig, skal dette varsles med tre måneder før ferien kan påbegyndes. Det er derfor en god ide allerede nu at få klarlagt om feriekabalen kan gå op.

De resterende to ugers ferie skal varsles med én måned.

Der gælder særlige regler for elever, og I kan læse mere om dem i vores notat til højre i den blå boks. Her finder du også et generelt notat om feriereglerne.

Medlemsvirksomheder, der har spørgsmål til planlægningen af ferie, kan kontakte HORESTA’s juridiske callcenter på 3524 8040 eller callcenter@horesta.dk.

5 gode råd til dig, der skal opsige en medarbejder

Der er mange elementer at tage høje for, hvis du skal opsige en medarbejder, blandt andet opsigelsesvarsel, fratrædelsesgodtgørelse og begrundelse. Derfor har vores juridiske eksperter samlet fem gode råd til dig, der håndterer opsigelser.

Log ind