Det er blevet mere udbredt, at virksomheder benytter grønne udsagn, når de markedsfører sig.

Derfor har Forbrugerombudsmanden nu udarbejdet en ny vejledning, som gennemgår eksempler på, hvad der udgør lovlig og ulovlig markedsføring. De nye anbefalinger erstatter Forbrugerombudsmandens kvikguide om miljømarkedsføring.

Ansvaret - forhandlerens undersøgelsespligt
Hovedreglen er, at det er den virksomhed, som markedsfører sig – altså forhandleren – der bærer ansvaret ,og den som kan ifalde strafansvar. Forhandleren kan sammen med producenten pådrage sig ansvar, hvis forhandleren forholder sig passivt. Det betyder, at forhandleren har en udvidet undersøgelsespligt til at sikre, at producentens markedsføring er korrekt, når det videreformidles.

”Genbrugt” og ”genanvendt”
Et produkt må kun markedsføres med betegnelsen “genanvendt”, hvis minimum 95 % af produktet er lavet med genanvendt materiale. Omvendt, ved begrebet “genbrugt” forstås produkter, der fortsat kan anvendes til samme formål, som for eksempel en beholder, der bliver rengjort, genopfyldt og solgt. Forhandlere skal derfor være særligt opmærksomme på forskellen.

Vildledende markedsføring - ”bæredygtigt”
Virksomheder bør undgå brugen af betegnelsen ”bæredygtigt”. Virksomheder må dog gerne som led i deres markedsføring angive, at de “tilstræber bæredygtighed”.

Ændring i Markedsføringsloven
Ændringen i markedsføringsloven vedrører forbud mod vildledende handelspraksis, såsom:

  • Anførelse af miljøanprisninger om hele produktet eller virksomheden, når fordelen kun gælder for bestemte aspekter af produktet
  • Anførelse af lovfæstende krav som et særligt miljøfremmende element
  • Anførelse af miljøanprisninger, som ikke er relevante for produktet
  • Ugyldige eller ikke certificerede bæredygtighedsmærker
  • Påstande om at et produkt har en neutral, reduceret eller positiv effekt på miljøet

HORESTA bemærker, at de nye regler kan bruges som værktøj til at sikre overholdelse af markedsføringsloven, når man som virksomhed promoverer sine produkter eller ydelser med grønne udsagn. Derudover, at man som virksomhed bør være opmærksom på, at ens markedsføringsstrategi muligvis ikke længere opfylder lovens krav.

For yderligere information se Forbrugermandens vejledning vedrørende virksomheders miljømarkedsføring 

Se Forbrugerombudsmandens fulde pressemeddelelse her 

Ovenstående nyhedstekst kan ikke erstatte juridisk rådgivning, og medlemmer kan kontakte HORESTA for rådgivning vedrørende markedsføring og risiko for greenwashing på callcenter@horesta.dk og 35 24 80 40.

 

Danske restauranter skal have bedre adgang til kontantindbetalinger

Alt for mange virksomheder får i dag ikke lov til at oprette en erhvervskonto på grund af de gældende hvidvaskregler. Nu er regeringen klar med ny lovgivning, som skal give flere adgang. Dog er det bekymrende, at regeringen vil sætte et månedligt loft på 20.000 kr. for kontantindbetalinger, mener HORESTA.

Log ind