Brandsikkerheden i nattelivet har fået fornyet politisk og offentlig opmærksomhed efter dødsbranden i Schweiz. I Danmark viser en gennemgang fra Danske Beredskaber, at 6 ud af 10 steder i nattelivet i 2025 fik udstedt et påbud efter besøg fra beredskabet.
Ifølge Danske Beredskaber handler mange af påbuddene om brandfarlige overflader og lofter, ligesom der flere steder er behov for større viden hos personalet om forebyggelse og håndtering af brand.
HORESTAs adm. direktør, Jeppe Møller-Herskind, medvirkede fredag i DR TV-Avisen i et indslag om brandsikkerheden i nattelivet herhjemme. Her understregede han, at branchen tager problemstillingen alvorligt og er klar til dialog.
”Vi vil nu tage en dialog med Danske Beredskaber og efterfølgende indgå i en informationsproces med vores kanaler for at sørge for, at vores medlemmer og branchen generelt besidder så meget information som muligt for dermed også at overholde reglerne og undgå påbud,” sagde Jeppe Møller-Herskind til DR.
Han understreger samtidig, at påbuddene fra landets beredskaber kan dække over meget forskellige forhold. F.eks. en sprunget pære ved en nødudgang, eller at en leverandør på en lukkedag har afleveret øl foran en branddør, og at det tilfældigvis falder sammen med besøg fra brandmyndighederne.
Derfor er det afgørende at få afdækket, hvilke af påbuddene der er gennemgående og særligt alvorlige.
HORESTA vil i den kommende tid arbejde for at styrke videndelingen om brandsikkerhed, så virksomheder i nattelivet har de bedst mulige forudsætninger for at leve op til reglerne og sikre gæsternes tryghed.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Nyt hotel i Hornbæk får Brian Mark Hansen med ombord
20-01-2026
-
Stjernekok vender tilbage som køkkenchef på Søllerød Kro
20-01-2026
-
Bjarke Ingels Group tegner ny udvidelse af badehotel i Skagen
20-01-2026
-
Kronborg Slot står over for stor renovering
20-01-2026
-
HORESTA presser på for byrdelettelser i erhvervet
20-01-2026
-
Amsterdam hæver hotelbeskatning og strammer grebet om turistbutikker
20-01-2026
-
Eurovision-turné i København vil booste turisme
20-01-2026