Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Én enkelt krone.

Så beskedent er beløbet, der kan koste et af landets mest berømte hoteller en bøde på flere tusinde kroner. Det skriver Nordjyske.

Den ene krone er nemlig lige akkurat nok til, at Brøndums Hotel i Skagen har brudt hvidvaskloven.

Mere præcist har hotellet overtrådt grænsen for, hvor store kontantbeløb virksomheder må tage imod.

Svipseren skete en sommerdag sidste år.

En gæst skulle betale en regning på 20.670 kroner - De 20.000 kroner blev betalt kontant. Resten betalte gæsten på sit kort, fortæller Jens Stadum, bestyrelsesmedlem og bobestyrer i boet efter Brøndum Hotels tidligere ejer.

Ifølge Jens Stadum kendte hotelpersonalet til kontantloftet.

”De troede blot, at loftet hed 20.000 kroner Men det hed altså maksimalt 19.999 kroner. Så det er en overtrædelse med 1 krone. Det er selvfølgelig indberettet til Hvidvasksekretariatet.”

Kontantforbuddet er blevet strammet flere gange, siden det så dagens lys i 2013. Senest i marts i år, hvor grænsen blev sænket til 15.000 kroner.

Det betyder, at virksomheder nu højst må modtage 14.999 kroner i kontant betaling for en handel. Det gælder, uanset om betalingen sker på én gang eller over flere betalinger.

Læs hele historien på nordjyske.dk

Arvinger sender endelig berømt hotel på markedet

Efter ejerens død sidste år oplyste arvingerne, at de ikke selv ønskede at drive Brøndums Hotel videre. Men de sidste detaljer skulle først på plads, før hotellet kunne sælges, og nu er salgsprospektet endelig landet.

Midlertidig lempelse af kontantreglen

Lovforslaget, der skal gøre det frivilligt for betalingsmodtagere at modtage 1.000-kronesedler som betaling, hvis kontantbetalingen overstiger købesummen med mere end 500 kr., træder snart i kraft.

Log ind