Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Visit Denmark har for første gang beregnet det klimaaftryk, turister efterlader i Danmark, som årligt udgør 10,9 millioner ton CO2. Kortlægningen er skabt som led i ”Partnerskab for bæredygtig turismeudvikling” og skal hjælpe turismebranchen med at finde måder at nedbringe udledningerne på.

Transport tegner sig for 73 procent af udledningerne, mens mad og drikke bidrager med 16 procent, overnatning med 5 procent og turisternes øvrige aktiviteter med 6 procent.

Katja Moesgaard, CEO for Visit Denmark, fremhæver vigtigheden af denne nye viden som grundlag for at gøre turismen grønnere og mere bæredygtig.

Ministeren for byer og landdistrikter, Morten Dahlin (V), understreger, at klimaregnskabet gør det muligt at sætte ind, hvor behovet for at sikre en grønnere udvikling i turismen er størst.

Læs hele historien på Fyens Stiftstidende

Log ind