Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Tidsplanen for Femern Bælt-forbindelsen er under pres.

Ifølge en analyse fra nichemediet FemernBusiness er nedsænkningen af tunnelelementerne endnu ikke påbegyndt, og hele projektet er over halvandet år forsinket.

Central for forsinkelsen er, at to specialfartøjer endnu ikke er godkendt, samtidig med at miljøkrav og tyske støjgrænser i sommermånederne begrænser arbejdet.

Det betyder, at tunnelen tidligst kan stå færdig i 2033, hvorefter to års installationsarbejde følger.

Projektets officielle åbningsår – 2029 – nævnes ikke længere i kommunikationen. Forsinkelserne kan på den korte bane få betydning for turismen, da forbindelsen er afgørende for bedre tilgængelighed mellem Danmark og det tyske marked.

Læs hele historien på Turistmonitor

Log ind