Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

I maj 2025 lancerede Airbnb et større redesign af sin app, hvor brugerne nu kan booke både indkvartering, oplevelser og professionelle tjenester i én samlet løsning.

Under navnet Airbnb-tjenester præsenteres ydelser som private kokke, fotografer og wellness direkte i appen – struktureret på samme måde som boligudlejning og oplevelser.

Målet er at tilbyde faciliteter, der normalt forbindes med hoteller, men tilpasset den private udlejning. Tjenesterne introduceres i 260 byer og er ikke nye produkter, men en ny måde at synliggøre eksisterende tilbud.

Udvidelsen kan udfordre nordiske hoteller og oplevelsesudbydere, som må konkurrere på digitale løsninger, kvalitet og tilgængelighed – men kan også skabe muligheder for nye samarbejder.

Læs hele historien på Travel News

Søvnturisme vinder frem blandt danskerne

Flere danskere vælger ferier med fokus på ro, velvære og bedre søvn. Hos rejsearrangøren Sunweb er efterspørgslen på hoteller med særlige søvnfaciliteter steget markant de seneste år.

Hotel i Horsens får DGNB guld-certificering

Four Points Flex Horsens har opnået DGNB guld-certificering som en del af Recharge City i Horsens. Certificeringen anerkender løsninger inden for miljø, økonomi og sociale forhold og skal dokumentere ansvarlig ejendomsudvikling og lavere miljøbelastning – og spiller samtidig godt sammen med Green Key.

Nimb kåret som årets hotel i Danmark

Det københavnske luksushotel Nimb har modtaget Falstaff Hotel Awards 2026 som årets danske hotel. Prisen blev uddelt ved en ceremoni i Stockholm med deltagelse af hotel- og restaurantprofiler fra hele Norden og Baltikum.

Log ind