Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Dansk gastronomi er blevet en vigtig del af Danmarks internationale brand. Ifølge HORESTAs administrerende direktør, Jeppe Møller-Herskind, er Danmark blevet en gastronomisk supermagt på linje med byer som Paris, Tokyo, London og New York.

Interessen for dansk madkultur skaber flere gæster på restauranter over hele landet. Blandt andet oplever Café Alrø flere udenlandske besøgende efter omtale på YouTube. HORESTAs seneste tal viser samtidig, at restauranternes omsætning er steget fra ca. 19,5 mia. kr. i 2015 til ca. 40,6 mia. kr. ti år senere. Danmark har i dag 55 Michelin-stjerner fordelt over hele landet.

Læs hele historien på Avisen Danmark

Myndighederne sætter punktum i Wolt-sag om restauranternes priser

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har onsdag truffet afgørelse i den flere år lange sag om Wolts såkaldte prisparitetsklausuler. HORESTA glæder sig over, at der nu er sat punktum i en sag, der tidligere har haft betydning for restauranternes mulighed for at bestemme over egne priser.

Nyt partnerskab skal løfte turismen i Køge

Et nyt samarbejde mellem Køge Kommune, Wonderful Copenhagen og Visit Sydsjælland & Møn skal tiltrække flere danske og internationale gæster. Fokus er blandt andet på erhvervsturisme, endagsbesøg og flere gæster uden for højsæsonen.

Log ind