Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Hotel Troense blev den 1. juli en del af Stays og indgår nu i kædens Signature Stays kategori. Hotellet har 36 værelser og ligger ved Svendborgsund med udsigt til Thurø.

Hotellet blev i februar 2026 overtaget af erhvervsmanden Keld Askær, der blandt andet ejer Stof 2000 kæden og står bag flere fynske restauranter og hoteller. Siden ejerskiftet er værelserne blevet renoveret, restauranten har fået ny indretning, og der er sat fokus på at udvikle hotellets gastronomiske profil.

Planen er på længere sigt at udvikle Hotel Troense til en helårsdestination med fokus på gastronomi samt natur og interessebaserede oplevelser. I første omgang er det danske ferie og weekendmarked i fokus, mens hotellet senere vil styrke sin position inden for møder og konferencer samt på internationale markeder.

Med Hotel Troense tæller Signature Stays nu 29 hoteller på landsplan. Hotel Troense er Stays' eneste hotel i Det Sydfynske Øhav.

Flere kæder bejler til nyt hotel på Frederiksberg

En eksisterende bygning tæt ved Flintholm Station kan blive omdannet og udvidet til et nyt hotel. Udvikleren Tanmia er i dialog med flere mulige operatører, mens lokalplanforslaget nu er sendt i offentlig høring.

Nye hoteller løfter overnatningstal i flere kommuner

Ny hotelkapacitet og nye resorts har bidraget til vækst i antallet af overnatninger i flere danske kommuner. Køge topper listen over den procentvise fremgang, mens også kommuner som Sønderborg, Billund og Fredericia ligger blandt de 20 med størst vækst.

Log ind