Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Den nye pizzakæde Paper Plate åbner sin første restaurant i Indre København i august og planlægger en ny filial på Nørrebro senere på året. Kæden er stiftet af de tidligere Joe & the Juice-profiler Sebastian Jeppesen og Tim Eklund og har blandt andre Flatpay-stifter Sander Janca-Jensen som investor.

Konceptet bygger på New York-style pizza slices og lægger stor vægt på personlig service frem for digitale bestillingsløsninger. Stifterne har ambitioner om at udvide både i Danmark og internationalt.

Læs hele historien på Børsen

Dansk dobbeltsejr ved EM for konferencekokke

Anne Brohus fra Hotel Vejlefjord og Trine Thybo Rasmussen fra Munkebjerg Hotel har vundet guld ved EM for konferencekokke i Tyskland. De to kokke skal nu repræsentere Europa ved VM i USA i marts 2027.

Rasmus Munk bliver ambassadør for WWF

Stjernekokken fra Alchemist skal som ny ambassadør for WWF Verdensnaturfonden arbejde med naturvenlige fødevarer. Samarbejdet skal bidrage til at udvikle løsninger, der mindsker fødevareproduktionens belastning af natur og klima.

Log ind