Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

HORESTA sænker fra 1. oktober kontingentet for alle medlemmer.

Besparelsen varierer afhængigt af virksomhedens størrelse og medlemskategori, men et mellemstort hotel kan ifølge administrerende direktør Jeppe Møller-Herskind forvente en reduktion på mellem 10 og 20 pct.

Jeppe Møller-Herskind oplyser, at kontingentnedsættelsen både skal styrke HORESTAs konkurrenceevne og understøtte investeringer i medlemsydelser. Organisationen vil blandt andet styrke den juridiske rådgivning, uddannelsesområdet og arbejdet med data.

Ifølge Jeppe Møller-Herskind viser en medlemsundersøgelse høj tilfredshed blandt medlemmerne, samtidig med at den peger på områder, hvor medlemmerne efterspørger flere ydelser. Han oplyser desuden, at HORESTA oplever medlemsfremgang og repræsenterer en større samlet lønsum end tidligere.

Læs hele historien på Standby

Nordjyske hoteller forbereder sig på hybridangreb

Hvordan klarer hotellerne sig, hvis et hybridangreb på elnettet efterlader Nordjylland uden strøm? Hos HimmerLand Resort har man allerede en kriseplan, mens HORESTA arbejder på en tjekliste, der skal hjælpe hoteller med at forberede sig på længerevarende strømafbrydelser.

Hoteller rammes af udeblivende gæster: Mistænker visumshopping

Antallet af tyrkiske visumansøgninger til Danmark er steget markant, samtidig med at københavnske hoteller oplever omfattende problemer med gæster, der aldrig dukker op. HORESTA frygter, at hotelreservationer bruges til at opnå visum til Danmark og dermed adgang til andre Schengenlande.

Log ind