Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Det Økologiske Spisemærke, som anvendes af omkring 3.500 spisesteder, har i de senere år haft usikre økonomiske rammer med gentagne étårige bevillinger. I 2023 var mærket ikke med på finansloven og blev først genindført efter pres fra blandt andre HORESTA.

Den manglende langsigtede finansiering har ifølge branchen gjort det vanskeligt at arbejde strategisk med udbredelsen af mærket.

Nu tilkendegiver flere partier, herunder Enhedslisten, SF, Alternativet, De Radikale og Moderaterne, at de vil arbejde for at sikre en finansiering på mindst fire år.

Mærket angiver spisesteders økologiandel og bruges som redskab til at synliggøre økologiske valg over for forbrugerne. Socialdemokratiet peger på, at der allerede er afsat midler til ordningen, mens Venstre tidligere har meldt ud, at der er behov for mere stabile rammer. Flere partier har endnu ikke meldt deres position i sagen.

Læs hele historien på Økologisk Nu

Moderaterne vil løfte turismen i økonomisk debat

Turisme- og oplevelseserhvervet spiller en større rolle for dansk økonomi, end debatten ofte afspejler. Det mener Moderaternes turismeordfører Charlotte Bagge, som efterlyser bedre rammer for branchen.

Hotelbranchen mærker konsekvenserne af konflikten i Mellemøsten

En ny medlemsundersøgelse blandt HORESTAs hotelmedlemmer viser, at konflikten i Mellemøsten allerede nu påvirker hotelbranchen. Særligt i København forventer hotellerne stigende omkostninger og færre internationale gæster. Et flertal forventer negativ effekt på bundlinjen.

Log ind