Den nylige voldgiftssag udspringer af en sag om en medarbejder, som var utilfreds med arbejdsgivers gentagne fejl i forbindelse med håndtering af løn og ferie. Medarbejderen udtrykte sin utilfredshed i et opslag i en lukket personale- facebookgruppe, som kunne læses af størstedelen af de ca. 104 ansatte hos arbejdsgiver.
Medarbejderen omtalte lønningsprocessen og de implicerede ansatte med ord som ”dovne, inkompetente, nassere og tyveknægte” og brugte gabe-emojis. Der blev ikke nævnt navne, men arbejdsgiver var ikke i tvivl om, at det var møntet på ledelsen. Medarbejderen påstod omvendt, at hun omtalte det eksterne lønningskontor og ikke arbejdsgivers ledelse.
Advarsel eller opsigelse
Spørgsmålet var herefter også om forseelsen i stedet for en bortvisning skulle have resulteret i en advarsel eller en opsigelse.
Opmanden slog fast, at arbejdsgiver må tåle kritik, men ikke en hver form for kritik, og at det ikke var nærliggende at forstå opslaget som en kritik af det eksterne lønningskontor. Desuden blev det anført, at den uacceptable, grove og respektløse tone, ville underminere ledelsens autoritet fremover, hvis medarbejderen forblev på arbejdspladsen – også selv om det kun ville være frem til udløbet af hendes opsigelsesvarsel. Derfor var bortvisningen saglig.
Horesta bemærker:
Illoyal omtale af ledelsen på sociale medier kan medføre ansættelsesretlige konsekvenser såsom advarsel, opsigelse og bortvisning. Hvilken sanktionsform situationen kan bære, vil dog altid skulle bero på en konkret vurdering.
Ovenstående nyhedstekst kan ikke erstatte juridisk rådgivning, og medlemmer kan kontakte HORESTA for rådgivning vedrørende bortvisninger på callcenter@horesta.dk og 35 24 80 40.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
-
HORESTA til TV2 Kosmopol: Turismen sætter gang i beskæftigelsen
01-07-2025
-
Når hedebølgen rammer…
01-07-2025
PRESSEKLIP
-
Tilmeldingen til Danish Travel Awards 2025 er åbnet
01-07-2025
-
Bakken klar med ny administrerende direktør
01-07-2025
-
Hotel Koldingfjord udvider
01-07-2025
-
Brøndums Hotel solgt til dansk hotelkoncern
01-07-2025
-
Legoland får rekordhøj omsætning
01-07-2025
-
Britisk medie har kåret de 10 smukkeste byer i Danmark
01-07-2025
-
Rox Resort har fundet sit personale
01-07-2025