Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Under Visit Sydsjælland & Møns konference på Gisselfeld Kloster fremhævede turismens minister Morten Dahlin (V), at erhvervsturister har et højt døgnforbrug og kan skabe vækst lokalt.

Han pegede på små hoteller i landkommuner som oplagte rammer for møder og seminarer. Ministeren fremhævede også kulturturisme som et område, hvor Danmark har potentiale til at tiltrække flere udenlandske gæster.

Han advarede mod initiativer som turismeskat og understregede turismens betydning for både økonomi, lokale tilbud og stolthed.

Sydsjælland og Møn blev fremhævet som områder med muligheder – særligt i lyset af Femern Bælt-forbindelsen.

Læs hele historien på Sjællandske Nyheder

Jeppe Møller-Herskind bliver ny administrerende direktør i HORESTA

HORESTA har forfremmet Jeppe Møller-Herskind til administrerende direktør. Som vicedirektør har han gennem de seneste år været en central del af organisationens medlemsvækst og kommercielle udvikling. Han har desuden været branchens synlige stemme i medierne på mange af de politiske dagsordener. Samtidig med udnævnelsen udvides HORESTAs direktion med juridisk direktør Karina Lindewald.

Log ind