Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Fastfoodmarkedet i København er i markant vækst, og det er især danske spillere, der trækker læsset.

Nye tal fra HORESTA viser, at tre ud af fem af de største kæder i byen er danske, med Joe & The Juice helt i front foran kæder som McDonald’s og Espresso House.

Det vidner ifølge HORESTAs adm. direktør Jeppe Møller-Herskind om en branche i forandring, hvor hurtig mad i stigende grad forbindes med kvalitet, bekvemmelighed og i nogle tilfælde sundhed.

Samtidig peger HORESTA på en overraskende tendens: Kaffe er blevet et centralt salgsparameter, og flere af de største aktører har gjort netop det til en del af deres kerneforretning. Ifølge Jeppe Møller-Herskind er det en udvikling, der stiller nye krav til kæderne – ikke mindst i forhold til bæredygtighed og professionalisering.

Læs hele historien på KøbenhavnLiv

København rykker frem blandt verdens bedste kongresbyer

København er rykket fra en 13. til en syvendeplads på den globale rangliste over populære kongresbyer. HORESTA peger på, at placeringen er resultatet af flere faktorer, mens konkurrencen om de internationale kongresser er hård.

Medlemsfordel: Få sikre og stabile IT-løsninger med RAW IT

En stabil og sikker IT-infrastruktur er afgørende for den daglige drift på hoteller og restauranter. Som medlem af HORESTA får du attraktive medlemsvilkår hos RAW IT, der leverer IT-løsninger med fokus på bl.a. drift, sikkerhed, cloud og support.

Log ind