Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Moment Danmark blev åbnet for kommunale medlemmer i april, og siden er 30 kommuner kommet til. Stifter Ricco Victor peger på, at kommunerne i stigende grad arbejder strategisk med events som redskab inden for blandt andet turisme, byudvikling, partnerskaber og bosætning.

Medlemskabet koster 5.000 kr. om året og giver adgang til netværksmøder og webinarer om aktuelle emner i eventbranchen. Ricco Victor fremhæver samtidig, at Moment Danmark ikke tager politisk stilling, men fokuserer på videndeling på tværs af aktører og landsdele.

Hjørring Kommune var den første kommune i netværket, mens Thisted Kommune er det seneste medlem. Begge kommuner fremhæver muligheden for at hente inspiration og udveksle erfaringer med andre professionelle eventaktører.

Læs hele historien på Turistmonitor

Erhvervsturister lægger næsten hver fjerde turistkrone

Erhvervs- og mødeturister stod i 2025 for 12 pct. af turistovernatningerne i Danmark, men omkring 24 pct. af den samlede turismeomsætning. Segmentets høje forbrug og aktivitet uden for højsæsonen har øget interessen for at tiltrække flere erhvervsgæster.

Rungstedgaard udvider mødekoncept med nye oplevelser

Rungstedgaard udvider sit mødekoncept ”Det lille ekstra” med fem nye aktiviteter, der skal skabe mere energi, nærvær og fællesskab omkring mødedagen. Natur, gastronomi og hotellets beliggenhed er omdrejningspunktet.

Log ind