Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Plan-, vej- og trafikudvalget i Silkeborg Kommune anbefaler at hæve grænsen for udlejning af helårsboliger gennem eksempelvis Airbnb fra 70 til 85 dage om året.

Udvalgsformand Kristian Pihl Lorentzen kalder forslaget et kompromis mellem de nuværende regler og muligheden for at tillade 100 dage.

HORESTA har i høringen advaret mod forslaget og peget på, at belægningen på kommunens hoteller og feriecentre var 63 pct. i 2025. Selv i juli og august stod omkring hvert fjerde værelse ledigt.

Organisationen advarer desuden om konkurrencen mellem private udlejere og professionelle overnatningsvirksomheder, der er underlagt flere krav.

Læs hele historien på Midtjyllands Avis

Airbnb vokser kraftigt og møder kritik fra HORESTA

Antallet af overnatninger booket gennem platforme som Airbnb fortsætter med at stige. HORESTA kritiserer, at myndighederne angiveligt mangler overblik over udlejninger, der overskrider den tilladte grænse.

HORESTA roser droppet turistskat

Regeringen har opgivet planerne om en turistskat på overnatninger i København og Aarhus. HORESTA glæder sig over beslutningen, men advarer samtidig mod konsekvenserne af den planlagte krydstogtafgift.

Log ind